I samarbejde med KABI Entreprise A/S er vi i gang med renovering af Bygning G på Holbergskolen i Dianalund. Det er Danmarks første skolerenovering, der er Svanemærket. Svanemærket renovering betyder, at det er sikret at nedrivning og genopbygning lever op til krav om at skåne miljøet og krav til, at de materialer, der anvendes, er miljørigtige. Desuden stilles der skærpede krav til dokumentation af indeklima og energiforbrug efter renoveringen. Et meget spændende projekt for os at være en del af og i tråd med vores egen firmapolitik om at arbejde bæredygtigt.